Hej og velkommen til

Vi hedder Pernille og Ole Johansen og på denne side kan du læse lidt om os og vores familie.
Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information.

Intro til siden

Nogle billeder er af ældre dato og nogle af nyere. Børn vokser utroligt hurtigt og finder selv deres veje i livet. Nogle gange er vi ganske få hjemme. Her i huset vil vi være ”almindelig” familie størrelse på far, mor og 2-3 børn. Andre gange er vi alle hjemme.

På adressen bor vi pt. 8 mennesker. Det er 4 unge mennesker og 3 voksne, samt en efternøler født i 2018. Vi gør os håb og drømme om stadig flere svigerbørn og med tiden børnebørn. Vi er meget bevidste om vigtigheden af at hvalpene også oplever små mennesker. Udover at møde børn, er det vigtigt at de er søde i deres omgængelighed med hvalpene. Derfor er vi altid sammen med hvalpene når der er små børn. VI hjælper aktivt til i hvalpenes prægningsperiode her hos os. Du kan læse mere om hvad det betyder her. Spørg også gerne.

Os og vores familie

Vi har været sammen siden år 2000. Vi er forældre til Oliver fra 2004, Lærke og Sebastian fra 2006, Annika fra 2008 og William fra 2018. Vores historie sammen er lang, så dette bliver et ”omrids” af centrale begivenheder med relation til vores hundeliv og familieopdræt.

Første kuld hvalpe

Vi fik første kuld hundehvalpe før vi fik børn sammen. Vi var lige flyttet sammen og Pernille læste til Adfærdsterapeut med speciale i hunde (Kynologi = læren om hunde) på Sjælland. Der mødte vi hinanden: Ole gik på landbrugsskolen hvor han læste til landmand. Ole er født og opvokset på Vestsjælland, hvor han stadig har familie som vi ser flere gange om året. Pernille havde 2 hunde på daværende tidspunkt: Dania og Beamer. Dem trænede hun med. Og hun sov med sine hunde. Hele livet blev levet med hundene og hundetræning.

Dania fik hvalpe og der kom hele 10 stk. Det var så overvældende for de unge mennesker vi var. Vi måtte gøre noget og kom af Beamer. Der gik 10 år før vi fik hvalpe igen. Det der også var tilfældet, var at Pernilles barndomshund (en Engelsk Cocker Spaniel, Perle) blev syg hjemme hos hendes mor. Efter at Pernille var rejst ud i verden for at læse (jo jo, Sjælland er skam ud i verden for en nordjyde)

Perle the-cocker-spaniel blev syg, og så fik Pernille lov til at få hende med ”på skole”, og på den måde har Ole faktisk mødt og kendt Pernilles barndomshund som blev knap 17 år gammel. At få en ældre og syg hund hjem, sammen med et kuld hvalpe var dejligt, men som skrevet måtte den unge hanhund Beamer så flytte. Det er benhård prioritering, og et stort ansvar at have hund: vi skal passe på dem når de bliver gamle.

Perle og Pernille havde haft vores første kuld sammen hjemme på barndoms værelset. Da Pernille var teenager og ham den lille søde hanhund, som boede lidt længere oppe af gaden, var wait for it! PUDDEL. Dvs. det allerførste kuld hvalpe var simpelthen intet mindre end cockapoo hvalpe <3 Og Pernille var for første gang jordemoder da Perle fødte hendes hvalpe. En uddannelse hun senere kunne føje til sit cv.

et kuld fine røde cockapoo hvalpe med hvide aftegn
hej

Uddannelse og erhvervserfaring

Da vi, 10 år senere, var klar til at få hvalpe igen, havde vi i mellemtiden fået de 4 ældste børn. Hunden Dania havde været ude for et uheld, og trods Pernille tiggede og bad kunne dyrlægen ikke redde hende. En sorg som alle hundeejere der nogensinde har mistet en hund kan relatere til. Pernille havde taget sig en uddannelse mere, denne gang som ammerådgiver. Et frivilligt arbejde under Foreningen Forældre og Fødsel. Hun havde dagpleje i hjemmet, og underviste i hundetræning (hvalpemotivation, softagility og almen lydighed) om aftenen og i weekenderne.

Race erfaringer

Vi blev enige om at få yorkshire terrier. Det var en rigtig god lille hund på det tidspunkt i vores liv, med 4 små børn. De har ikke et ret stort træningsbehov, men de er sjove at træne med! Man kan have mere end én uden de fylder i sofaen. De fælder ikke og de er allergivenlige.
Det er rigtige gode genskaber for hunde. Specielt hvis de skal være i et hjem med små børn, som kravler rundt på gulvet. Det er egenskaber som også er ønskelige hos både cavapoo og cockapoo / cockerpoo hunde. De er lidt større racer end den lille yorkshire og kan bedre holde til at få et kram af de børn I måtte have i jeres familie.

Fokus i vores opdræt

Senere uddannede Pernille sig til jordemoder, var tillidsrepræsentant og kredsformand i Jordemoderforeningen. Samtidig med at hun fortsat var aktiv som frivillig ammerådgiver og periodevis koordinator for uddannelse af nye. Ole var i alle årene stort set ansat hos den samme landmand, hvor han nød at have ansvaret for farestalden og periodevis ansvar for elever/oplæring af nye medarbejdere. Vi havde sporadisk hvalpe gennem årene, 1-2 om året. Altid med fokus på gode familiehunde. Først af yorkshire, senere ren cocker spaniel og siden opdræt af cavapoo og cockapoo hvalpe.
Hele tiden med det fokus: at kunne give familier glæden ved en hund.
Familieopdræt af familiehunde.

Tid og mere fokus

Med tiden kan alle få lyst til at sætte farten ned, og corona var også herhjemme med til at sætte tingene i perspektiv.

Vi købte en gård i 2021 og nu er Pernille næsten 100 % hjemmegående hundemor. Det politiske arbejde er lagt på hylden, om ikke andet så for en tid. Vi har godkendelse af Fødevarestyrelsen så vi kan have mere end ét kuld at give kærlighed af gangen. Vi indretter os desuden med skiftende vagter, tager fri osv. så vi i vid udstrækning bruger prisen på hvalpene på tid til hvalpene.

Det er ikke altid tilfældet at vi har hvalpe, men spørg og så finder vi ud af hvordan vi kan imødekomme jeres ønsker.

Mig og min familie, hverdag

Vi har i dag 4 hjælpsomme og omsorgsfulde teenagere/unge mennesker til at hjælpe med at hygge om hvalpene. Udover den unge kvinde som lejer sig ind på en del af vores gård. Så det er et rigtig familieopdræt, hvor hvalpene også præsenteres for alle hverdagens lyde. De oplever forskellige typer musik og leg. De præsenteres for alt vi og vores familie, gør i det daglige. Herunder støvsugning og klapning af fluer. Det kan måske virke som en fjollet ting at skrive, men med baggrund i Pernilles uddannelser og vores fælles erfaringer, gør vi os mange tanker om hvalpenes hverdag. Se mere her.
Hvad vi kan præsentere dem for? På hvilken måde er det optimalt? Og noget af det vi og vores familie gør er: at klaske med en fluesmækker. Hele året rundt, og uanset om der er fluer eller ej.
Lyde kan ske, og lyde er helt okay ”baggrundsstøj”. Dét er blandt andet med til at forberede hvalpene på et liv uden hos deres familier, og endda deres første Nytårsaften. Men vi spiller selvfølgelig også lyd-filer/vidoer for dem med både fyrværkeri og tordenvejr.

Det var lidt om os, og vores familie, samt vores tanker, omkring at have opdræt af cavapoo og cockapoo /cockerpoo. Se gerne vores Galleri

Spørg endelig for mere info og aktuelle kuld. Vi ser frem til at høre fra jer